Underholdning til 30 års fødselsdag
Er du på udkig efter underholdning til en 30 års fødselsdag, så har vi masser af ideer til festlige indslag og sjove selskabslege her.
Først og fremmest er det væsentligt at pointere, at underholdningen til en 30 års fødselsdag kan variere en del fra selskab til selskab. Derfor er det vigtigt, når du planlægger underholdning eller sjove indslag, at du husker at afstemme, om det vil passe ind i selskabets dynamik til den kommende fødselsdag.
Dette kan bl.a. afhænge af:
- Hvor mange gæster er der inviteret?
- Kender de fleste gæster hinanden?
- Er det primært venner, familie, kollegaer eller en god blanding?
- Er der inviteret ”påhæng” med til festen?
- Er rammerne om festen formelle eller afslappet?
Når du planlægger underholdning til festen, så er ovenstående overvejelser gode at have med i baghovedet. Med dem i mente, vil du helt sikkert være bedre rustet til at komme med et festligt indslag, underholdning eller en aktivitet som rammer plet bredt i selskabet.
Nå, nok om de indledende overvejelser – nu er vi klar til at se på flere gode ideer til underholdning til en 30 års fødselsdag.
Nedenfor finder du en oversigt med mange ideer og forslag. Brug listen som en inspirationskilde til selv at tilpasse eller videreudvikle på ideerne.
Giv peber til 30-års fødselaren som et festligt indslag
Hvis jeres fødselar endnu ikke er gift, er en 30 års fødselsdag en oplagt chance for at fejre fødselaren med peber ifølge traditionen for en pebersvend/pebermø.
Hvis fødselaren kan tåle lidt sjov fra vennerne, så er dette et super festligt indslag til fødselsdagen. Selvfølgelig skal man ikke overtræde fødselarens grænser alt for meget – men er det en frisk fødselar, som altid selv er med på en god spøg, så er dette en fremragende idé.
Det at give peber til en 30 års fødselsdag samler nemlig hele selskabet omkring fødselaren. Her får vennekredsen mulighed for at lave lidt sjov med fødselaren, og samtidig anerkende at personen er værdsat gennem denne festlige gimmick.
Køb billig peber til fødselsdagen
Beslutter I jer for at give peber til fødselaren, så kan du bestille billig peber til fødselsdagen lige her:
Ideer til at give peber
Du kan læse mange flere tips og tricks til, hvordan man giver fødselaren peber til en 30 års fødselsdag her:
Idéer til aktiviteter
Ønsker du at lave noget lidt udover det sædvanlige? Så se nogle af vores forslag til aktiviteter i kan lave herunder:
Vinsmagning – Få stimuleret & trænet smagsløgene
Er en oplevelse hvor man både lærer noget nyt, men også får kærtegnet dine smagsløg af gode, udvalgte vine lige noget for fødselaren? Så er en vinsmagning den perfekte aktivitet for den store dag.
Kør djævleræs – Få en sjov dag på racerbanen
Har fødselaren benzin i blodet? Så er djævleræs det helt oplagte valg for fødselaren. Der er fuld fart over feltet, så speederen skal bare trykkes i bund!
Vildmarksgourmet i Mols bjerge – En gastronomisk oplevelse i det fri
Ikke nok med, at man selv skal være med til at lave den lækre mad som man skal spise på oplevelsen, så er det også muligt at overnatte i shelters eller i eget telt, så man får den fulde oplevelse. Her er der tale om en heldagsoplevelse for dem, som også selv ønsker at være aktivt deltagende i oplevelsen.
Ølbowling
Øl-bowling er et festligt sommerspil, som også er rigtig velegnet som underholdning til en fødselsdag. Spillet er nemlig mindst lige så underholdende for tilskuere såvel som spillere.
Her kommer vi med en forklaring på de mest anvendte regler for øl-bowling. Der findes dog rigtig mange hjemmebryggede og individuelle regler til spillet. Netop dette er charmen ved øl-bowling, at man selv kan bygge regler på efter dynamikken og stemningen hos spillerne.
Dette skal I bruge for at starte et spil øl-bowling:
- 5 havestole eller ølkasser
- 4 spillere
- 1 dommer
- 1 bold (fodbold, håndbold, plasticbold eller lign.)
- Øl
- Masser af godt humør
Step 1: Lav banen
Banen laves ved at placere to stole på linje med ca. 60-75 cm. afstand mellem hinanden. Mellem stolene placeres en tom ølflaske eller en uåbnet dåseøl. Dette fungerer nu som mål for hold 1, som består af to spillere. De to spillere kan nu tage plads i stolene.
På samme måde laves målet for hold 2, ca. 10-15 meter overfor det andet mål.
Step 2: Placer dommeren
Dommerens stol/ølkasse placeres på sidelinjen på midten af banen, hvor dommeren tager plads og nu skal dømme spillet fra.
Step 3: Bowl for at vælte øllen i målet
Efter dommeren har bestemt, hvem der starter spillet, bowler holdet nu bolden afsted, for at vælte ølflasken i modstanderholdets mål. Lykkedes det at vælte ølflasken i målet, så skal det hold der er scoret imod dele en øl, eller drikke et bestemt antal ”straf-tåre.
Turen går nu videre til det andet hold, som bowler bolden afsted mod modstanderens mål.
Point
Holdet som først får 3 point vinder sættet. Der spilles bedste ud af 3 sæt.
Straf-tåre
Det er dommeren, som suverænt bestemmer, hvornår et hold tildeles straf-tåre. Dette kan være alt lige fra at dommeren vurderer, at spillerne ser tørstige ud, til at nogle spillere forsøger at snyde ved at vende elementer i spillet til deres egen fordel.
Der findes dog nogle overtrædelser, som stensikkert udløser straf-tåre hver gang disse overtrædes. De fremgår her:
- Når bolden bowles og først rammer jorden på modstanderens banehalvdel.
- Hvis en spiller går igennem sit eget mål og ikke udenom.
Tomme øl på banen
Når et af holdene har tømt en øl skal disse kastes ind på banen. Rammes en af de tomme øl når der bowles, uden der scores, skal det bowlende hold selv drikke straftåre. Rammes en af de tomme øl og der samtidig scores point, så skal modstanderholdet drikke dobbelt.
Alternative regler – find selv på flere
Som tidligere nævnt, findes der mange sjove regler, som folk selv har fundet på undervejs i spillet. Det har I også mulighed for at gøre. Det er dommeren som kommunikerer ud til spillerne, hvilke regler som er gældende. Her er nogle af de mest kendte regler:
1) Der kommer spyd
Når dommeren råber sætningen ”der kommer spyd”, skal alle spillere skynde sig at lægge sig ned på jorden. Spilleren som sidst ligger fladt på jorden skal drikke straftåre. Samme princip gælder ved de resterende alternative regler, at det er taberen som drikker straftåre.
2) Dragen kommer/tyskerne kommer
Alle spillere skal hurtigst muligt gemme sig bag deres stol eller ølkasse.
3) Kaptajn
Spillerne skal rejse sig og sætte en fod op på stolen eller ølkassen, for at symbolisere en kaptajn som står på skibsdækket.
Tip en 13’er musikquiz
Dette er også en selskabsleg, som virkelig kan fyre op under den gode stemning til festen.
Lav en playliste med 13 gode gamle sange fra de glade 90’ere. Husk at mixe det op, så der både er nogen af de bredt kendte hits, og selvfølgelig nogen af de mere ukendte ”snigere” fra tiden.
Afspil nu 5 sekunder fra et vilkårligt sted i den første sang, og giv folk et lille øjeblik til at notere det rigtige svar ned. Gå videre på samme måde til næste sang, indtil I har været igennem alle 13 sange.
Musikquizzen kan foregå ved at man konkurrerer individuelt eller i hold. Personen eller holdet med flest rigtige antal sange vinder.
Hvis man konkurrerer på hold, kan et twist til reglerne være, at det hold som først gætter sangen er det eneste hold der scorer point. På den måde slipper man for at være afhængig af, at alle hold noterer det rigtige svar, men tager derimod pointafregningen med det samme.
Bare husk, at det er dig som game-master der skal holde styr på holdenes point, da erfaringen viser at nogle kan være mere konkurrenceorienterede end andre 🙂
Øl/vin/gin-smagning som underholdning til festen
At fyre op for en lille øl/vin/gin-smagning som indslag under en 30 års fødselsdag kan fungere som en rigti’ god stemningsskaber. Her er en aktivitet som selskabet virkelig kan samle sig omkring, og som mange gæster helt sikkert syntes er interessant.
Ofte sætter sådan en type indslag også gang i nogle snakke på tværs hos gæsterne, fordi det er et meget konkret emne man er samlet om, som alle folk kan forholde sig til.
Du behøver bestemt ikke at booke nogen fagpersoner udefra for at facilitere øl/vin/gin-smagningen. Igen afhænger det jo selvfølgelig af selskabet, men klart de fleste er i stand til selv at stå for dette indslag.
Find på forhånd en butik som sælger spændende øl/vin/gin. Ofte har disse steder rigti’ gode anbefalinger til 4-5 forskellige øl/vin/gin, som er godt fordelt på smagsskalaen og indenfor et rimeligt budget. Hvis du beder om at få en lille forklaring på de forskellige typer i butikken, kan du fint give en kort (15-20 sekunders) præsentation af de forskellige øl/vin/gin for gæsterne.
Denne aktivitet anbefales til en mellem eller mindre fødselsdag, hvor der ikke er et hav af gæster. Det er virkelig et super hyggeligt indslag, fordi det samler gæsterne omkring noget, hvor alle kan være aktive og engagerede.
Lav en sjov Kahoot-quiz
En Kahoot quiz er en fremragende og interaktiv måde at engagere alle gæster på, samtidig med det sætter fødselaren i centrum.
Et forslag til en sjov Kahoot quiz kunne være, at tage nogle sjove facts omkring fødselaren og lave en quiz ud af dem, som alle så kan være med til at svare på. Det kan blive rigti’ sjovt, når spørgsmålene er samlet sammen fra sjove episoder i fødselarens liv.
Lad os tage et eksempel på, hvordan du kan lave en festlig Kahoot med udgangspunkt i fødselaren. Lad os kalde vores kommende fødselar for Morten. Tænk på en sjov episode, hvor Morten har dummet sig, lavet noget pinligt eller bare båret sig lidt specielt af.
Måske du kan komme i tanke om en episode, hvor I har været på telttur, og Morten ved en fejl har spist et tusindben som var krøbet i maden. Ja, så er du allerede super godt på vej.
Nu gælder det om at sætte 3 andre sjove svarmuligheder op sammen med det rigtige svar. Det kan f.eks. se sådan ud:
Nu mangler du bare nogle flere spørgsmål efter samme princip. Her er det en god idé på forhånd at spørge venner, familie og arbejdskollegaer om de har en sjov historie at fortælle om Morten.
Hvis du finder 10-12 spørgsmål er det perfekt. Flere spørgsmål er ikke nødvendigvis bedre.
Hvis du gør dig umage med at finde nogle gode historier fra fødselarens liv, så er denne Kahoot quiz fantastisk underholdning til en 30 års fødselsdag. Den har en helt speciel egenskab til at engagere alle gæster og samtidig samle opmærksomheden rundt og fødselaren som fejres.
Mystiske samtaleemner
En anden festlig idé som underholdning til 30 års fødselsdag er at lave små samtalekort, som placeres under alle gæsternes tallerkner. På hvert kort står der tre mystiske samtaleemner, som alle gæster skal snakke om i løbet af aftenen med tre forskellige personer.
På denne måde får festen et friskt pust af morskab og afslappet stemning, når man aldrig ved, hvilke samtaleemner som er fra samtalekortet eller ej.
Dette kan specielt være super til at bryde isen, hvis gæsterne ikke kender hinanden så godt. Forestil dig at trække et kort med emnerne:
- Pingvinernes levevilkår på Arktis
- Hvordan man bedst barberer kønsbehåring
- Din mormors nedgroede negl
Så er det bare med at komme i gang med at snakke. Efter alle disse emner er gennemdiskuteret, så er der vist ikke flere samtaler den aften, som er mere ”akward” end dem i netop lige har været igennem. Vælg en masse sjove emner – kun fantasien sætter grænser.
Byg en peberkværn til 30-års fødselsdagen
Hvis jeres fødselar ikke er gift endnu, er en 30 års fødselsdag oplagt til at overraske personen med en peberkværn. Traditionen går ud på, at man bygger en peberkværn og stiller den udenfor fødselarens hjem tidligt om morgenen på fødselsdagen.
Ofte er peberkværnen lavet af store olietønder med et sjovt motiv af fødselaren. Her er der påskrevet en munter hilsen til fødselaren.
Det er også muligt at bygge en fin peberkværn ud af en trætønde og dekorere den, så der er mere fokus på at fejre fødselaren end på selve peberkværnen.
Du kan læse meget mere om hvordan du laver en peberkværn og se mange sjove og kreative eksempler her:
Byg en peberkværn til en Pebersvend
Lav en sød peberkværn til Pebermøen
Som regel giver man også altid fødselaren peber, hvis man bygger en peberkværn.
Køb billig peber
Skal vennekredsen give peber til næste 30-års fødselsdag, så kan du bestille peber direkte her på siden. Vi er Danmarks største pulver-pusher til festfolket og tilbyder dag-til-dag-levering alle hverdage.
Øl-karaoke
Hvis selskabet er feststemt og i det muntre hjørne, så er dette et rigtig godt bud på sjov underholdning til en 30 års fødselsdag.
Selskabet deles op i hold á 4-5 personer. Hvert hold vælger nu på skift en person, som skal synge for resten af holdet. Personen som skal synge trækker en papirlap fra en skål, hvor der er skrevet forskellige sange på foldede papirlapper.
Ingen andre end sangeren må selvfølgelig se hvilken sang der trækkes.
Nu gælder det for sangeren om at få sit eget hold til at gætte sangen. Let nok tænker du måske, men… der er ét STORT MEN:
Sangen skal synges/mimes med munden fuld af øl!!
Det kan simpelthen ikke undgås, at dette bliver hylende morsomt for alle at være en del af. Selv de mest simple sange er svære at gætte, når de skal synges med munden fuld af øl. Det bliver et festligt indslag, som virkelig tager kegler!
Der gives et tidsrum på 1 min. til holdet for at gætte sangen. Gættes der rigtigt, indkasserer holdet 2 point. Gættes sangen ikke af ens eget hold indenfor 1 min., så går turen videre til næste hold (mod urets retning), som nu får muligheden for at indkassere 1 point, hvis de gætter hvilken sang der blev mimet/gurglet.
Herefter går turen videre til næste hold (med urets retning), uanset om sangen blev gættet eller ej. Underholdningen fortsætter indtil alle personer har sunget/gurglet én gang hver, hvorefter der optælles point.
Hvis der er for mange gæster til at alle personer kan synge/gurgle én gang hver, kan der f.eks. vælges 2 personer fra hvert hold som skal performe.
Flere Ideer og Inspiration til Fødselsdagen:
Klik på det ønskede tema for at gå direkte til inspirationssiden.